Jeg arbejder med ethvert menneske, der har et oprigtigt ønske om
forandring. Min erfaring med coaching og terapeutisk arbejde med
børn, voksne og par er lang og bred. I Inge Plank Terapi og
Coaching er udgangspunktet altid udgangspunkt dig, dine tanker og
dine følelser, og mit fokus er på dine ønsker og dine behov. Jeg
benytter forskellige coachende og psykoterapeutiske værktøjer og
metoder. Ofte benytter jeg en effektiv coachende samtale,
kombineret med hypnoterapi. Hypnoterapi er en terapeutisk metode,
hvor en del af terapien foregår i en let hypnotisk tilstand. Den
enkelte session vil altid være målrettet dine behov.

Hos mig kan du arbejde med alle fremtidsønsker og/eller
livstræthed, depression, alle slags fobier, stress, angst,
traumatiske oplevelser, tvangshandlinger og tvangstanker,
præstations- og eksamensangst, allergi, og alle former for
afhængighed. Har du en fobi, der skal bearbejdes, skal du regne med
at komme hos mig 1 til 2 gange. Hvis du derimod ønsker et forløb,
hvor vi sammen rydder op i dit livs mange oplevelser og erfaringer
(terapi), og hvor vi opsætter mål for fremtiden (coaching), aftaler
vi antal og varighed ved første session. Naturligvis er jeg
underlagt total tavshedspligt i alle sammenhænge, uanset om det
gælder hypnoterapi, psykoterapi eller coaching.
Samarbejde
Inge Plank Terapi & Coaching samarbejder med mange kolleger
og andre faggrupper. Eksempelvis er der mange læger/lægehuse, der
sender patienter til os, ligesom jeg samarbejder med
patientforeninger i form af foredrag, individuel hjælp til
foreningens medlemmer etc. Endvidere samarbejder jeg med en række
virksomheder, der tilbyder virksomhedsansatte sygdomsforsikringer
mv. Disse samarbejdspartnere råder over ugentlige akut-tider,
således at deres klienter kan tilbydes en hurtig behandling.
Uanset, hvem jeg samarbejder med, diagnosticerer jeg aldrig, og
min tavshedspligt er total!
På kontoret i Brolæggerstræde har jeg to gode kolleger, Jill
Holst og Helle Fæster. Læs mere om dem på deres hjemmesider:
www.jill-holst.dk og www.hellefaester.dk.