Min faglige og personlige interesse for mennesker og deres store
udviklingspotentiale er livslang.
Efterhånden er den omsat til en viden og ekspertise, som jeg har
brugt i mange sammenhænge, alle dog med det til fælles, at min
medvirken har handlet om mennesker og deres behov.
Min viden bliver blandt andet omsat til foredrag for
virksomheder, erhvervsforeninger, uddannelsesinstitutioner mv.
Er du interesseret i et foredrag eller debatoplæg, kontakt mig
venligst på inge@plank.dk
Eksempler på foredrag:
1. Tag ansvar for dit parforhold - tid til et
turbo-kontroltjek.
En intensiv gennemgang af de mange muligheder, der er for
at forbedre og forny dit parforhold.
Hvordan håndterer I forskellige behov: Skal iPad'en med i seng?
Hvor tit skal han gå til fodbold? Bruger hun for lang tid på cafe
med veninderne? Bliver I vækket om natten? Har I fælles økonomi? Er
I gode til at feste sammen? ....
Parforholdet skal holde til meget og er fyldt med dilemmaer. I
løbet af indlægget løser vi de fleste - du får dit samliv opdateret
til dine egne behov og forventninger.
Lær hvordan I skaber fælles drømme og fodslag, og vær i fuld
gang med forandringerne allerede inden du tager hjem.
2. Tag ansvar for dine børn - vis dem livet!
Vis dine børn, hvordan du gør livet - de elsker at kopiere
og gøre som dig! Er du træt af, at dine unger gør alting
forkert - så ret det hos dig selv!
Slut med at opdrage dine børn, drop alle diskussioner om at
sætte grænser, grin af tigermødre og al anden pædagogik - og gør
det at have børn til noget helt enkelt: lad dine børn lære ALLE
færdighederne af dig og dit liv.
Bagefter er der en hel del, du skal hjem og rette op på - hos
dig selv!
3. Tag ansvar for dig selv - lær at forandre det, du har
lyst til at forandre.
Hvorfor er vi mennesker sådan som vi er?
Oplev verdens mest fantastiske samarbejde: det, der foregår
mellem din underbevidsthed og bevidsthed, og find ud af hvor let
det er at lave forandringer - hvis du altså har lyst til det?
Hvorfor bliver rygeren ved med at ryge? Hvorfor synes nogle, at
sommeren er dejlig? Hvorfor er nogen sure på deres mødre? Hvorfor
er nogle altid glade og andre ikke? - kom og få svar på alle
de helt fantastiske sammenhænge, vi hver især indeholder.
Du kommer til at arbejde med noget af det, du har lyst til at
forandre.
4. Lystarbejderne er her! - og de bliver flere og
flere.
Hvad er det med alle de lystarbejdere der myldrer frem.
Hvorfor er der så mange af dem og hvorfor kommer der helt sikkert
mange flere?
Deres livs-barometer står på lyst - find ud af hvorfor, og om de
kan andet?
De går på arbejde af lyst, de er engagerede og inspirerende, men
pludselig er de væk - de fik nemlig lige på én gang lyst til at
være et andet sted.
Hvordan leder man lyst-mennesker, der helst vil lede sig selv?
Hør hvad der sker, når flere og flere går på arbejde af lyst - og
hvorfor de skal coaches i stedet for at ledes.
5. Tag ansvar - se og hør hinanden - også når du er på
arbejde.
Se og hør, hvad der foregår omkring dig, og reagér på det du
oplever - også når det foregår på dit arbejde.
Dårlig stress skal undgås - den sidste der opdager, at der er
stress på vej, er den der har det. Hvordan tackler du det, når en
kollega lider af stress eller på anden måde har det dårligt?
Vores drømme, ønsker og behov er vidt forskellige - lær at
tackle forskelligheden.
Både som kollega og som leder skal du kunne se, hvad der sker under
overfladen - lær at se det vigtige og lytte til det, der ikke
bliver sagt.
En effektiv session i at afdække ikke erkendte behov - og når
det er sket, så skal der handles.
_____________________________________________________________________________
Er du interesseret i et foredrag eller debatoplæg, kontakt mig
venligst på inge@plank.dk
Andre foredrag:
- "Så gør dog noget" 1,5 time med inspiration til at forandre
dagligdagens vaner."
- "Et liv i udvikling" 1,5 time om at vedligeholde nysgerrigheden
og livslysten
- "Fremtidens kompetencer" 2 timer om de kompetencer der vil
blive værdsat i fremtiden
- "Hvem vinder fremtiden?" 2 timer om dem, der sætter de nye
normer