Når en forælder kontakter klinikken om sit barn, der “ikke er til at styre”, sikrer jeg mig altid mulighed for at inddrage hele familien i den udstrækning, jeg finder det nødvendigt.
Min erfaring siger entydigt, at barnet meget sjældent er kernen i problemet – den ligger som oftest et helt andet sted.
Børn er altid meget godt inde i, hvad det er der rører sig i familien. De er ulykkelige og trætte af altid at blive skældt ud, men de er også ganske opgivende, for de aner ikke, hvad de skal stille op.
Læs mere om de umulige unger i artiklen (pdf), som blev bragt i Femina nr. 9, 28. februar 2008.