Så gør dog noget!

Af Peter Tegllund Jensen

(Artiklen bragt i Dansk Frisør- og Kosmetikerforbunds medlemsblad, Spejlet, i maj 2008.)

Gode råd mod stress er der nok af: Gør noget for at reducere din stress i tide. Kom selv med løsningsforslag. Hold op med at brokke dig til højre og venstre. Hold dig i god fysisk form. Hvis DU ændrer holdning til problemet, dukker der nye muligheder op. Hav altid konstruktive løsningsforslag.

Sådan lyder nogle af rådene til behandling af stress. Udsagnene er udpluk af de såkaldte Ti bud om Stress, der er meget udbredte blandt stress-terapeuter. Men det bliver de bestemt ikke mere rigtige af, mener psykoterapeut Inge Plank. Hun er faktisk lodret uenig.

– Det er fuldstændig umuligt at gøre noget ved sin egen stress. Hvis man har stress, er man slet ikke i stand til at motionere, selv om det måske ville hjælpe. Man har bare lyst til at kravle langt ned under dynen og gemme sig, fastslår Inge Plank.

– Livet bliver helt sort, og man kan slet ikke se, hvordan man skulle kunne komme ovenpå igen. Man tænker, at nu må jeg tage mig sammen, men det kan man simpelthen ikke. derfor er det helt forkert at lægge alt ansvaret over på den, der i forvejen ligger ned, mener hun.

I stedet for at give alle mulige gode råd til den, der er ramt af stress, skal man give et råd til alle på arbejdspladserne: Se på din kollega! Hvis hun har det dårligt – og det kan man sagtens mærke, mener Inge Plank – så gør noget ved det! tal med lederen på arbejdspladsen og sørg for, at kolleganen får hjælp.

– Hvis det er en fornuftig arbejdsplads med en ansvarlig personalepolitik, er der slet ingen tvivl om, at den vil hjælpe. Dette er alt for dyrt at have en medarbejder ansat, hvis hun i månedsvis ikke er på toppen og i stand til at leve det optimale. Og det er endnu dyrere at have en langtidssygemeldt medarbejder, der er gået ned på grund af stress, understreger Inge Plank.

Inge Plank har faste aftaler med en række forskellige typer af virksomheder, murerfirmaer, plastikfabrikker og tandlæger, der alle har det til fælles, at de har indset, at deres medarbejdere skal mentalt sunde for at arbejde godt selv om de har personale på vidt forskellige uddannelsesniveauer.

Hjælpen kommer for sent
Det er, ifølge Inge Plank, altid virksomheden, der har ansvaret for medarbejderens stress. Også selv om den måske skyldes skilsmisse, abort eller andre problemer i familien.

– Hvis man har stress, har ens familie og venner alt for mange følelser i klemme til at kunne hjælpe. Hvis du har stress, vil din mand eller kone altid tænke på, om han eller hun bærer en del af skylden. Derfor skal hjælpen komme fra neutrale kolleger, forklarer hun.

– Men den hjælp kommer desværre altid meget senere, end den burde. Alle dem, jeg har i terapi, er kommet til mig alt for sent. De har haft så mange dage, der har været smertefulde og helt ad helvede til, som de kunne have undgået, fortæller terapeuten, der har læst psykologi og kultursociologi på Københavns Universitet, og i mange år arbejdet som psykoterapeut.

For en del år siden opdagede hun en helt ny behandlingsform: Hypnoterapi. Det er grundlæggende det samme som helt almindelige samtaler med en psykolog, men ifølge Inge Plank langt mere effektivt.

– Man skal normalt have en 10-12 behandlinger hos en almindelig psykolog, hvis man skal nå at komme helt ind til de virkelige problemer. Hos os beder vi altid vores kunder om at bestille tre tider med en uges mellemrum – og det er som regel nok, fortæller hun.

– Næsten alle mine kunder har været hos deres egen læge eller en psykolog først. Mange læger tilbyder patienterne piller, men det løser ikke problemerne. Psykoterapeutisk behandling hos en psykolog kan være godt for mange – jeg har selv arbejdet med det i mange år – men det går som sagt meget langsomt, fortæller hun.

Husker det hele
– Hypnoterapi er effektivt, fordi man slår den yderste del af hjernen fra, så det er nemmere at koncentrere sig og få kontakt til underbevidstheden, som er det vigtige.

– Faktisk ved vi alle sammen, hvordan det er at være i hypnose, forklarer Inge Plank, der bruger let hypnose, når hun behandler.

Det foregår omtrent sådan
Du begynder med at tale helt almindeligt om dit problem. Når Inge Plank ved lidt om, hvad det drejer sig om, lægger du dig ned i en stol og lukker øjnene. Ved at tale til dig og bruge forskellige tricks – du kan fx blive bedt om at forestille dig, at du står øverst på en trappe og begynder at gå ned ad den – ender du med at være så afslappet, at dette yderste lag af din hjerne faktisk er slået fra. Og så er der direkte adgang til det lag, der rummer underbevidstheden – og den er vigtig i forbindelse med stress.

– Vi kende alle sammen nogle mennesker, der aldrig bliver stressede, uanset hvad der sker. De er ikke disponerede for stress – og sådan kan vi faktisk alle sammen få det, fortæller hun, for årsagen til at man bliver stresset på sit job, skal ifølge Inge Plank findes et sted i ens tidligere liv. Det kan være noget i barndommen, mobning i skolen eller forældrenes skilsmisse.

Ved at gå tilbage og fjerne den oplevelse, der er grunden til at du bliver stresset, kan hun helt fjerne stressen.

Man er ved fuld bevidsthed under hele hypnosen og kan huske alt, hvad man har sagt bagefter. Det betyder, at man nemmere kan finde en løsning på de problemer, der er på jobbet.

– Under hypnosen kan de fleste helt klart svare på, hvad de vil gøre ved det, der stresser dem på jobbet. Nogle ser straks, at de skal invitere den kollega, der irriterer dem, på middag. Andre opdager måske, at de skal have et helt andet job, fortæller Inge Plank.