I forbindelse med skilsmisser møder jeg altid forældre med en masse dårlig samvittighed, som bliver styrende for de valg, forældrene har truffet eller er i færd med at tage stilling til.
For det er jo så synd for børnene, hedder det, og hvad skal de voksne nu gøre, for at børnene beholder så meget af deres tidligere liv som overhovedet muligt? Det er jo ikke børnenes skyld, at vi ikke kan sammen, så de skal holdes skadesløse. Løsningerne synes at ligge lige for. Men er det nu så synd for børnene?
Læs mere i artiklen (pdf), som blev bragt i Femina nr. 8, 21. februar 2008.