“Jeg tog oprindelig kontakt til Inge, da jeg gerne ville kunne overvinde min flyskræk og lige havde læst en artikel i Politiken om en person, der havde lignende problemer som jeg. Jeg er bosiddende i Jylland, så det er ikke bare sådan lige at kunne smutte ned forbi. Ikke desto mindre var det noget jeg var interesseret i at få “ordnet.”
Første gang jeg var hos Inge, var toget kommet ind tidligt og jeg også ankommet tidligere end min aftalte tid. Umiddelbart efter, at jeg havde sat mig tilrette i “venteværelset”, kom Inge ud for at hilse på og byde velkommen. Fra det øjeblik følte jeg mig allerede i gode hænder samt i en tryg atmosfære og var overbevist om, at denne oplevelse ville blive unik for mig. Det er den udstråling, som Inge har fra det første øjeblik, man møder hende.
Det med flyskrækken blev “ordnet” forholdsvis hurtigt – jeg skal i overmorgen ud på en flyvetur til England med min kone, hvor vi skal tilbringe lidt kvalitetstid sammen med familien, samt fejre vort sølvbryllup. Og det var mig, der udfyldte alt i forbindelse med flyveturen. En overvindelse, som jeg kun har kunnet gøre pga. Inges omsorgsfulde “behandling og professionelle indsigt i en persons underbevidste sind.”
Det var dog mest det, der kom efter “behandlingen” for flyskrækken, der “rystede” mig. Dybt nede i min underbevidsthed havde jeg nogle oplevelser fra barndommen, som i den grad har præget min personlighed samt stillingtagen og holdning til forskellige vigtige områder i mit liv. Disse blev der taget hul på i sådan en grad, at jeg indvilligede i at tage endnu en session – selvom jeg skulle hele vejen fra Jylland. Hvorfor? Jeg følte mig tryg og følte, at Inge havde opnået “forbindelse til mit indre jeg” samt, at hun i den grad havde formået at åbne op for noget, som jeg havde “skjult” i snart 50 år!
Nu efter min anden session føler jeg, at jeg har så utrolig meget positiv energi – jeg føler, jeg har fået renset min sjæl – jeg har overskud og er i balance med mit indre jeg. Jeg kan nu, i modsætning til tidligere, sige nej til en opgave, hvad enten det er arbejdsrelateret eller privat. Jeg føler, efter at de “skjulte” ting er kommet frem i lyset, og at jeg kan være åben omkring disse forhold, har fået et kæmpe løft i min livskvalitet. Jeg føler, at jeg har fået redskaber til at kunne håndtere en konstant fysisk smerte. Derudover kan jeg ligeledes håndtere og acceptere min egen barndoms og ungdoms begrænsninger pga. min terapi hos Inge og de redskaber, hun har givet mig til den videre håndtering af min situation.
Besøget hos Inge, er den bedste gave jeg nogensinde har givet mig selv – og det er en gave jeg vil give mig selv igen, når jeg trænger til et fysisk og psykisk boost – samt få hilst på en fantastisk og omsorgsfuld person igen. Og næste gang flyver jeg til København, hvis det passer med tiderne!”
Mand 57 år